@misc{9245676,
  abstract     = {{Dette studie undersøger, hvordan Systembolaget kan forstås som en normskabende og normbevarende institution i den svenske velfærdsstat. Metodisk undersøges dette gennem en analyse af deltagerobservationer fra Systembolagets butikker og kvalitative interviews med medarbejdere på Systembolaget.

Med teoretisk afsæt i Michel Foucaults teori om governmentality og Sara Ahmeds teori om affektiv økonomi, viser analysen, hvordan normer om et ‘ansvarligt’ alkoholforbrug skabes og opretholdes i hverdagspraksisser i Systembolagets butikker. Disse normer kommer særligt til udtryk i butikkens organisering, i interaktionen mellem medarbejdere og kunder samt i medarbejdernes overvejelser om, hvordan de skal håndhæve butikkens regler. Analysen peger blandt andet på, hvordan medarbejdernes affektive vurderinger af kunderne er centrale mekanismer i opretholdelsen af normen for ‘ansvarligt’ alkoholforbrug, da disse fungerer som kontrolpraksisser, hvor de kunder som konstrueres som ‘ansvarlige’ inkluderes i butikkens rum, mens de kunder, som konstrueres som ‘afvigende’, reguleres og ekskluderes fra butikken.}},
  author       = {{Lund Mortensen, Karla}},
  language     = {{dan}},
  note         = {{Student Paper}},
  title        = {{'Systemet': Et studie af Systembolaget som normskabende og normbevarende institution}},
  year         = {{2026}},
}

