Advanced

Moderne jalier - jalier i en moderne verden

Nørtoft, Kamilla (2004)
Social Anthropology
Abstract (Danish)
Introduktion Omrejsende digtere og/eller musikere har været kendt i mange forskellige samfund i forskellige tider og under forskellige navne; bl.a. barder, skjalde, troubadourer osv. I Norden havde f.eks. vikingerne deres skjalde, hvis kvad vi i dag kender takket være bl.a. den islandske middelalderforfatter Snorri Sturlasson, som nedskrev en vejledning i de gamle tiders digtning omkring år 1200, inden traditionen helt forsvandt. Hvad sker der egentlig med traditionelle former for musik, digtning og historiefortælling, når de, som det er tilfældet i dag, (kan) erstattes af moderne trykte, digitale og elektroniske medier såsom aviser, radio, fjernsyn, kassettebånd/cd'er og internet? I Danmark har vi musikere som f.eks. Kim Larsen,... (More)
Introduktion Omrejsende digtere og/eller musikere har været kendt i mange forskellige samfund i forskellige tider og under forskellige navne; bl.a. barder, skjalde, troubadourer osv. I Norden havde f.eks. vikingerne deres skjalde, hvis kvad vi i dag kender takket være bl.a. den islandske middelalderforfatter Snorri Sturlasson, som nedskrev en vejledning i de gamle tiders digtning omkring år 1200, inden traditionen helt forsvandt. Hvad sker der egentlig med traditionelle former for musik, digtning og historiefortælling, når de, som det er tilfældet i dag, (kan) erstattes af moderne trykte, digitale og elektroniske medier såsom aviser, radio, fjernsyn, kassettebånd/cd'er og internet? I Danmark har vi musikere som f.eks. Kim Larsen, Dræsinebanden og Lars Lilholdt, som kan kaldes moderne troubadourer, og "tekno"gruppen Sorten Muld, som synger folkeviser fra middelalderen. Der er således tale om musikere, som genoptager gamle musikalske og/eller digteriske traditioner og inkorporerer dem i forskellige former for moderne populær musik. Men andre skjaldefunktioner, udtrykt mundtligt, fra samme tidsperioder kan være svære, hvis ikke ligefrem umulige at opspore i dagens Danmark. I Vestafrika (og muligvis også andre steder) findes imidlertid stadig traditionelle barder, som med et fransk ord kaldes grioter. Blandt Mandefolkene klassificeres grioter sammen med traditionelle håndværkere som en særskilt kaste, og de indtager den dag i dag en position som bærere af Mandeverdenens historie og traditioner. Mandinka er ikke et skriftsprog, og derfor har grioterne eller jalierne, som de hedder på Mandinka, og som jeg vil betegne dem i resten af opgaven, indtil for nylig fungeret som Mandeverdenens levende biblioteker og været blandt de eneste bevarede kilder til denne del af Afrikas før-koloniale historie. Gennem de seneste 20-30 år har der dog særligt blandt europæiske og amerikanske forskere været en stigende interesse for jalier og de traditioner, som de overleverer, hvorfor der indenfor denne periode er lavet mange lydoptagelser, nedskrivninger og oversættelser af nogle af de vigtigste og kendteste legender fra det oprindelige Malikongeriges tid. Indenfor de sidste årtier er udviklingen af jaliernes erhverv ligesom udviklingen af så mange andre områder foregået i et meget hastigt tempo. Efterhånden som mange af tidens yngre jalier bevæger sig væk fra deres traditionelle roller og de dertilhørende arbejdsområder, kan man frygte, at hele deres tradition vil dø ud og med dette også deres særlige historie- og kundskabsformidling (som jeg vil komme ind på i kap. 2), ligesom det er sket med vikingetidens skjaldekunst. Formålet med denne opgave er vha. jaliernes eksempel at belyse, hvor traditionelle barder/ troubadourer/ skjalde står i nutidens globaliserede verden, hvordan de tilpasser sig denne i konkurrence og/eller samspil med den moderne kommunikationsteknologi og at se på nogle af de konsekvenser, dette har for troubadourerhvervet og den mundtlige tradition i kulturer, hvor disse stadigt eksisterer. Dette leder mig frem til min problemformulering, som således lyder: Hvilken rolle spiller jalier i den moderne verden, og hvad er konsekvenserne af denne rolle for deres erhverv og den mundtlige tradition og historieformidling i Mandeverdenen? Jeg vil argumentere for, at jalier i stigende grad dyrker de musikalske aspekter af deres erhverv, da det er disse, som er mest efterspurgt i den moderne verden, mens deres historiske, genealogiske og andre funktioner er mindre vigtige i dag, end de har været tidligere. For et globalt publikum spiller jalier i dag rollen som repræsentanter for en vestlig forestilling om (det traditionelle og autentiske) Afrika, men de har dog i kraft af deres sociale status i Mandeverdenen stadig en vigtig plads i Mandefolks bevidsthed som symbolske repræsentanter for en national Mandeidentitet, selvom det i praksis ser ud til, at jalitraditionen, som den fremstår i dag, kan være uddøende, i og med, at yngre jalier ikke i samme grad, som det tidligere var tilfældet, uddanner sig i Mandekulturens historie. (Less)
Please use this url to cite or link to this publication:
author
Nørtoft, Kamilla
supervisor
organization
year
type
M2 - Bachelor Degree
subject
keywords
Sociology, Sociologi, Cultural anthropology, ethnology, Kulturantropologi, etnologi
language
Danish
id
1359353
date added to LUP
2004-11-08
date last changed
2004-11-08
@misc{1359353,
  abstract     = {Introduktion Omrejsende digtere og/eller musikere har været kendt i mange forskellige samfund i forskellige tider og under forskellige navne; bl.a. barder, skjalde, troubadourer osv. I Norden havde f.eks. vikingerne deres skjalde, hvis kvad vi i dag kender takket være bl.a. den islandske middelalderforfatter Snorri Sturlasson, som nedskrev en vejledning i de gamle tiders digtning omkring år 1200, inden traditionen helt forsvandt. Hvad sker der egentlig med traditionelle former for musik, digtning og historiefortælling, når de, som det er tilfældet i dag, (kan) erstattes af moderne trykte, digitale og elektroniske medier såsom aviser, radio, fjernsyn, kassettebånd/cd'er og internet? I Danmark har vi musikere som f.eks. Kim Larsen, Dræsinebanden og Lars Lilholdt, som kan kaldes moderne troubadourer, og "tekno"gruppen Sorten Muld, som synger folkeviser fra middelalderen. Der er således tale om musikere, som genoptager gamle musikalske og/eller digteriske traditioner og inkorporerer dem i forskellige former for moderne populær musik. Men andre skjaldefunktioner, udtrykt mundtligt, fra samme tidsperioder kan være svære, hvis ikke ligefrem umulige at opspore i dagens Danmark. I Vestafrika (og muligvis også andre steder) findes imidlertid stadig traditionelle barder, som med et fransk ord kaldes grioter. Blandt Mandefolkene klassificeres grioter sammen med traditionelle håndværkere som en særskilt kaste, og de indtager den dag i dag en position som bærere af Mandeverdenens historie og traditioner. Mandinka er ikke et skriftsprog, og derfor har grioterne eller jalierne, som de hedder på Mandinka, og som jeg vil betegne dem i resten af opgaven, indtil for nylig fungeret som Mandeverdenens levende biblioteker og været blandt de eneste bevarede kilder til denne del af Afrikas før-koloniale historie. Gennem de seneste 20-30 år har der dog særligt blandt europæiske og amerikanske forskere været en stigende interesse for jalier og de traditioner, som de overleverer, hvorfor der indenfor denne periode er lavet mange lydoptagelser, nedskrivninger og oversættelser af nogle af de vigtigste og kendteste legender fra det oprindelige Malikongeriges tid. Indenfor de sidste årtier er udviklingen af jaliernes erhverv ligesom udviklingen af så mange andre områder foregået i et meget hastigt tempo. Efterhånden som mange af tidens yngre jalier bevæger sig væk fra deres traditionelle roller og de dertilhørende arbejdsområder, kan man frygte, at hele deres tradition vil dø ud og med dette også deres særlige historie- og kundskabsformidling (som jeg vil komme ind på i kap. 2), ligesom det er sket med vikingetidens skjaldekunst. Formålet med denne opgave er vha. jaliernes eksempel at belyse, hvor traditionelle barder/ troubadourer/ skjalde står i nutidens globaliserede verden, hvordan de tilpasser sig denne i konkurrence og/eller samspil med den moderne kommunikationsteknologi og at se på nogle af de konsekvenser, dette har for troubadourerhvervet og den mundtlige tradition i kulturer, hvor disse stadigt eksisterer. Dette leder mig frem til min problemformulering, som således lyder: Hvilken rolle spiller jalier i den moderne verden, og hvad er konsekvenserne af denne rolle for deres erhverv og den mundtlige tradition og historieformidling i Mandeverdenen? Jeg vil argumentere for, at jalier i stigende grad dyrker de musikalske aspekter af deres erhverv, da det er disse, som er mest efterspurgt i den moderne verden, mens deres historiske, genealogiske og andre funktioner er mindre vigtige i dag, end de har været tidligere. For et globalt publikum spiller jalier i dag rollen som repræsentanter for en vestlig forestilling om (det traditionelle og autentiske) Afrika, men de har dog i kraft af deres sociale status i Mandeverdenen stadig en vigtig plads i Mandefolks bevidsthed som symbolske repræsentanter for en national Mandeidentitet, selvom det i praksis ser ud til, at jalitraditionen, som den fremstår i dag, kan være uddøende, i og med, at yngre jalier ikke i samme grad, som det tidligere var tilfældet, uddanner sig i Mandekulturens historie.},
  author       = {Nørtoft, Kamilla},
  keyword      = {Sociology,Sociologi,Cultural anthropology, ethnology,Kulturantropologi, etnologi},
  language     = {dan},
  note         = {Student Paper},
  title        = {Moderne jalier - jalier i en moderne verden},
  year         = {2004},
}