Min krop er blå øjne hvid hud : en hvidhedskritisk undersøgelse af Peter-Clement Woetmanns Bag bakkerne, kysten og Lone Aburas’ Det er et jeg der taler (Regnskabets time)
(2018) LIVR07 20181Master's Programme: Literature - Culture - Media
- Abstract (Danish)
- Denne opgave er en hvidhedskritisk undersøgelse af værkerne "Bag bakkerne, kysten" skrevet af Peter-Clement Woetmann og "Det er et jeg der taler (Regnskabets time)" skrevet af Lone Aburas. Opgaven undersøger følgende: Hvordan forholder den racialiserede krop sig til sin egen position? Hvordan forklarer hhv. Aburas og Woetmann den måde, den hvide og den ikke-hvide krop ud fra denne position er i stand til at orientere sig i verden? Møder kroppene i kraft af disse orienteringer begrænsninger (eksempelvis at blive frataget agens) eller fordele?
Fælles for værkerne er tematiseringen af hudens farve og en undersøgelse af jeg’ets væren i verden. Sammenlignende af netop disse værker skyldes primært, at de begge forholder sig til hudfarve som en... (More) - Denne opgave er en hvidhedskritisk undersøgelse af værkerne "Bag bakkerne, kysten" skrevet af Peter-Clement Woetmann og "Det er et jeg der taler (Regnskabets time)" skrevet af Lone Aburas. Opgaven undersøger følgende: Hvordan forholder den racialiserede krop sig til sin egen position? Hvordan forklarer hhv. Aburas og Woetmann den måde, den hvide og den ikke-hvide krop ud fra denne position er i stand til at orientere sig i verden? Møder kroppene i kraft af disse orienteringer begrænsninger (eksempelvis at blive frataget agens) eller fordele?
Fælles for værkerne er tematiseringen af hudens farve og en undersøgelse af jeg’ets væren i verden. Sammenlignende af netop disse værker skyldes primært, at de begge forholder sig til hudfarve som en afgørende faktor for kroppens væren i verden, men fra hver sit perspektiv som henholdsvis den hvide og den ikke-hvide krop. Desuden bærer værkerne visse eksterne ligheder. Eksempelvis er de begge skrevet i kort form og begge bærer de utraditionelle genrebetegnelser. Det er desuden påfaldende, at begge værker udkom i Dannmark i år 2017. Fælles for værkerne er også, at de begge har ”levet et liv” udenfor den skrevne tekst. Lone Aburas’ tekst blev oprindeligt skrevet til en animationsvideo, der har indgået som del af en kunstinstallation. Peter-Clement Woetmanns værk har været brugt i en performance i teatersammenhæng. Begge værker kommenterer på flygtningekrisen, ligesom de lægger sig i forlængelse af spørgsmålet om den hvide krops privilegerede position.
Centralt for værkerne er derfor en undersøgelse af den udsigelsesposition, jeg’et taler fra, og hvordan det fra den position kan orientere sig i verden. Jeg vil derfor inddrage positioneringsteori for at kortlægge disse udsigelsespositioner. Jeg vil yderlige undersøge hvidhed som orientering fra et fænomenologisk perspektiv ud fra Sara Ahmeds teorier om hvidhed. (Less)
Please use this url to cite or link to this publication:
http://lup.lub.lu.se/student-papers/record/8948479
- author
- Lein Sadeghi, Sofie LU
- supervisor
- organization
- course
- LIVR07 20181
- year
- 2018
- type
- H2 - Master's Degree (Two Years)
- subject
- language
- Danish
- id
- 8948479
- date added to LUP
- 2018-08-03 16:01:18
- date last changed
- 2018-08-03 16:01:18
@misc{8948479,
abstract = {{Denne opgave er en hvidhedskritisk undersøgelse af værkerne "Bag bakkerne, kysten" skrevet af Peter-Clement Woetmann og "Det er et jeg der taler (Regnskabets time)" skrevet af Lone Aburas. Opgaven undersøger følgende: Hvordan forholder den racialiserede krop sig til sin egen position? Hvordan forklarer hhv. Aburas og Woetmann den måde, den hvide og den ikke-hvide krop ud fra denne position er i stand til at orientere sig i verden? Møder kroppene i kraft af disse orienteringer begrænsninger (eksempelvis at blive frataget agens) eller fordele?
Fælles for værkerne er tematiseringen af hudens farve og en undersøgelse af jeg’ets væren i verden. Sammenlignende af netop disse værker skyldes primært, at de begge forholder sig til hudfarve som en afgørende faktor for kroppens væren i verden, men fra hver sit perspektiv som henholdsvis den hvide og den ikke-hvide krop. Desuden bærer værkerne visse eksterne ligheder. Eksempelvis er de begge skrevet i kort form og begge bærer de utraditionelle genrebetegnelser. Det er desuden påfaldende, at begge værker udkom i Dannmark i år 2017. Fælles for værkerne er også, at de begge har ”levet et liv” udenfor den skrevne tekst. Lone Aburas’ tekst blev oprindeligt skrevet til en animationsvideo, der har indgået som del af en kunstinstallation. Peter-Clement Woetmanns værk har været brugt i en performance i teatersammenhæng. Begge værker kommenterer på flygtningekrisen, ligesom de lægger sig i forlængelse af spørgsmålet om den hvide krops privilegerede position.
Centralt for værkerne er derfor en undersøgelse af den udsigelsesposition, jeg’et taler fra, og hvordan det fra den position kan orientere sig i verden. Jeg vil derfor inddrage positioneringsteori for at kortlægge disse udsigelsespositioner. Jeg vil yderlige undersøge hvidhed som orientering fra et fænomenologisk perspektiv ud fra Sara Ahmeds teorier om hvidhed.}},
author = {{Lein Sadeghi, Sofie}},
language = {{dan}},
note = {{Student Paper}},
title = {{Min krop er blå øjne hvid hud : en hvidhedskritisk undersøgelse af Peter-Clement Woetmanns Bag bakkerne, kysten og Lone Aburas’ Det er et jeg der taler (Regnskabets time)}},
year = {{2018}},
}