At udstille og udfordre fælles illusioner : Om danske skønlitterære forfatteres båltaler og sofistisk epideitik
Matthiesen, Christina LU
(2019)
Nordisk konferanse for retorisk forskning
- Abstract
- Sankthansaften er en festlig aften, og i Danmark forbundet med sang og båltaler, der holdes af et mangefold af personer, byrådsmedlemmer, præster og forfattere. Særligt forfatteres båltaler trykkes ofte samtidig i en avis. Hvorfor holder forfattere båltaler? Og hvilke emner, pointer og træk er typisk på spil? I hvert fald ikke kun skønhed og harmoni. Som bekendt forbindes den epideitiske tale med konsolidering frem for disput: ”Den [festtalen] beskæftiger sig nemlig med handlinger, som alle er enige om, så at der kun står tilbage at iklæde dem storhed og skønhed” (Aristoteles, Retorik, 1.IX.40, se også Quintilian, IO III.4.8). Udlægningen af epideitik som konsensusorienteret og harmoniskabende er også typisk i vores tid (se fx Condit 1985... (More)
- Sankthansaften er en festlig aften, og i Danmark forbundet med sang og båltaler, der holdes af et mangefold af personer, byrådsmedlemmer, præster og forfattere. Særligt forfatteres båltaler trykkes ofte samtidig i en avis. Hvorfor holder forfattere båltaler? Og hvilke emner, pointer og træk er typisk på spil? I hvert fald ikke kun skønhed og harmoni. Som bekendt forbindes den epideitiske tale med konsolidering frem for disput: ”Den [festtalen] beskæftiger sig nemlig med handlinger, som alle er enige om, så at der kun står tilbage at iklæde dem storhed og skønhed” (Aristoteles, Retorik, 1.IX.40, se også Quintilian, IO III.4.8). Udlægningen af epideitik som konsensusorienteret og harmoniskabende er også typisk i vores tid (se fx Condit 1985 og Kjeldsen, RA, 2014). Imidlertid forsøger al epideitik ikke partout at ophøje og forskønne konsensus. Epideitik kan også handle om det modsatte. Om at tematisere og altså udstille illusioner om konsensus. Eller om at udfordre og altså udvide grænsen for konsensus. Denne form for paradoksal epideitik kaldes også sofistisk epideitik, og en undergenre her er den såkaldte adaxography, der hylder det umiddelbart uværdige eller trivielle (MacPhail, 2012). Jeg giver i dette paper indblik i tre danske skønlitterære prosaforfatteres båltaler: Mathilde Walter Clarks ”Båltale til Folkedybet”, Erling Jepsens båltale om kaninopdræt og Madame Nielsens ”Jeg er heksen”. De tre båltaler er eksempler på hhv. klassisk epideitik, hvor fælles værdier hyldes, sofistisk epideitik i form af adaxography, hvor det umiddelbart tåbelige hyldes, og endelig sofistisk epideitik, hvor konsensus udfordres og udvides. Studiet af talerne danner afsæt for en diskussion af, i hvilken grad sankthans som tilbagevendende situation med sine indlejrede sociale motiver og en båltale fra en til dels samfundsmæssig outsiderposition som den skønlitterære forfatters udgør et både oplagt og interessant match, som forekommer unik i den danske tradition for taler – og muligvis i verden. (Less)
Please use this url to cite or link to this publication:
https://lup.lub.lu.se/record/9b0feb46-f7c8-436d-8334-35f0943e89b5
- author
- Matthiesen, Christina
LU
- publishing date
- 2019
- type
- Contribution to conference
- publication status
- published
- conference name
- Nordisk konferanse for retorisk forskning
- conference location
- Bergen, Norway
- conference dates
- 2019-09-18 - 2019-09-20
- language
- Danish
- LU publication?
- no
- id
- 9b0feb46-f7c8-436d-8334-35f0943e89b5
- alternative location
- https://ekstern.filer.uib.no/hf/fof/Retorikkonferanse%202019/Christina%20Matthiesen%204B.pdf
- date added to LUP
- 2025-08-08 15:34:53
- date last changed
- 2025-09-11 16:23:35
@misc{9b0feb46-f7c8-436d-8334-35f0943e89b5,
abstract = {{Sankthansaften er en festlig aften, og i Danmark forbundet med sang og båltaler, der holdes af et mangefold af personer, byrådsmedlemmer, præster og forfattere. Særligt forfatteres båltaler trykkes ofte samtidig i en avis. Hvorfor holder forfattere båltaler? Og hvilke emner, pointer og træk er typisk på spil? I hvert fald ikke kun skønhed og harmoni. Som bekendt forbindes den epideitiske tale med konsolidering frem for disput: ”Den [festtalen] beskæftiger sig nemlig med handlinger, som alle er enige om, så at der kun står tilbage at iklæde dem storhed og skønhed” (Aristoteles, Retorik, 1.IX.40, se også Quintilian, IO III.4.8). Udlægningen af epideitik som konsensusorienteret og harmoniskabende er også typisk i vores tid (se fx Condit 1985 og Kjeldsen, RA, 2014). Imidlertid forsøger al epideitik ikke partout at ophøje og forskønne konsensus. Epideitik kan også handle om det modsatte. Om at tematisere og altså udstille illusioner om konsensus. Eller om at udfordre og altså udvide grænsen for konsensus. Denne form for paradoksal epideitik kaldes også sofistisk epideitik, og en undergenre her er den såkaldte adaxography, der hylder det umiddelbart uværdige eller trivielle (MacPhail, 2012). Jeg giver i dette paper indblik i tre danske skønlitterære prosaforfatteres båltaler: Mathilde Walter Clarks ”Båltale til Folkedybet”, Erling Jepsens båltale om kaninopdræt og Madame Nielsens ”Jeg er heksen”. De tre båltaler er eksempler på hhv. klassisk epideitik, hvor fælles værdier hyldes, sofistisk epideitik i form af adaxography, hvor det umiddelbart tåbelige hyldes, og endelig sofistisk epideitik, hvor konsensus udfordres og udvides. Studiet af talerne danner afsæt for en diskussion af, i hvilken grad sankthans som tilbagevendende situation med sine indlejrede sociale motiver og en båltale fra en til dels samfundsmæssig outsiderposition som den skønlitterære forfatters udgør et både oplagt og interessant match, som forekommer unik i den danske tradition for taler – og muligvis i verden.}},
author = {{Matthiesen, Christina}},
language = {{dan}},
title = {{At udstille og udfordre fælles illusioner : Om danske skønlitterære forfatteres båltaler og sofistisk epideitik}},
url = {{https://ekstern.filer.uib.no/hf/fof/Retorikkonferanse%202019/Christina%20Matthiesen%204B.pdf}},
year = {{2019}},
}